11051773_365207210335813_5379891232641535265_o-1024x683.jpg

Galleri Grisk er street art, urban art, graffiti og nutids- og samtidskunst samlet og udstillet i et kunstnerisk, kreativt og uhøjtideligt miljø på KLOSTERport 4 8000 AARHUS.

Rammerne er rå, der er højt til loftet, og det hele foregår i et ærligt og rummeligt miljø med skiftende udstillinger. Vi er altid åbne for både gæster og idéer, og vi er glade for at repræsentere nogle af landets bedste kunstnere inden for genren.

Kunstneren Peter Birk har i flere år været den drivende kraft i Galleri Grisk og hele den paraply af kreative kolleger og fællesskaber – billedkunstnere, musikere, tatovører og andre – der er samlet i Grisk. Nu relanceres galleriet, som netop er bortforpagtet til direktør Mads Fredberg og salgschef Anders Poulsen. Deres opgave er at drive Galleri Grisk videre i den oprindelige ånd; at udstille både politisk og upolitisk kunst og at sikre, at netop denne særlige genre bevares og vises for et bredt publikum.

Velkommen i galleriet – altid åbent efter aftale.